Sjælerum - kunstpædagogik og terapi /v Sidsel Maria Fribert

Om mig
Sidsel Maria Fribert

Født 1983 i Danmark. Uddannet kunstterapeut ved Herlev kunstterapi uddannelse i Maj 2022.
Uddannet helsepædagog og har stor erfaring i at arbejde med mennesker.
Jeg har boet på Bornholm og Sjælland, samt i Wales og mange år i Skotland i Camphill.
Siden jeg var ung har det kunstneriske interesseret mig, herigennem har jeg beskæftiget mig med billede kunst, glas pustning og kold glas, vævning, fotografi, filtning, pileflet samt håndarbejde.
Jeg har skabt naturfilt, som er uld væsener og feer, hvor jeg laver bestillinger og kurser.
Min interesse har altid været at arbejde med mennesker og kunst, at dette skulle blive til kunstterapi for mig var ikke noget som kunne forudses. Kunsten er en stor del af mit liv og jeg bruger det i min undervisning, på mit arbejde og i terapi. For mig er kunsten med til at gøre os til hele mennesker.
Jeg laver selv værker som kan købes, i disse processer er det somom tiden forsvinder og man er et med sit billede. Disse værker har ofte nogle førbilleder som skabes og derimellen eller til sidst er den rigtige komposition. Det er som noget der skal ud eller noget der skal igennem i arbejdsprocessen, dette er en helt særlig energi som opstår.
Det at være legende, det er det som kunsten kan, det beliver, forfrisker, gør glad, forbinder, renser og bevæger. Ikke at skabe for at nå et mål men for at være et med skabelsen, i det øjeblik. Værkerne kommer til fordi jeg har lyst til at skabe og ikke for at et billede skal blive et værk.
Nogen betragter kunsten og går på et museum og nogen skaber kunsten selv, det at betragte sit eget kunstneriske udtryk og derefter opleve hvad det gør ved en, det er helt særligt og bevæger noget dybt inde. Hvad kommer inde fra mig ? hvor bevæger det sig hen ? At opleve sin egen vej og sin egen proces og muligt at åbne nye øjne igennem det at skabe.
Kan kunsten hjælpe os til at gå på opdagelse og finde nye udsigter og hemmelige veje ?
Ethvert menneske er unikt og sin helt egen.
Jeg brænder for at arbejde med individuelle mennesker såvel som grupper, med et håb om at kunne skabe samt åbne op for noget, ud fra dette skabe bevægelse, mere balance og at komme tættere på sig selv eller sammen som gruppe.